Hvad kan jeg som støtteperson hjælpe dig med?

“Hej Dorthe, X har lært at sige mor. Det var bare ikke mig han sagde det til. Det var godt nok hårdt (til samværet red.) i dag.”

  • At lytte og være der for dig, når du har brug for det.
  • At tale med dig om det du synes er relevant.
  • At rumme dine følelser og tanker uden at lade mig rive med.
  • At støtte dig og give dig modspil så du kan støtte dit barn bedst muligt.
  • At forberede dig til møder i kommunen/ forvaltningen/plejefamilien eller på opholdsstedet og deltage, hvis du vil have det.
  • At gennemgå skriftligt materiale fra de offentlige instanser og fx forklare forskellen på tvungen og frivillig anbringelse eller støttet og overvåget samvær.
  • At styrke dig i at samarbejde med kommunen og anbringelsesstedet.